Hendes fortællinger er blevet brugt i ophedet debat om udlændinge og »infiltrering«: »Vi bliver nødt til at kunne tale om det her«

Hun har med egne øjne set alle eksemplerne. Hun har kendskab til en socialrådgiver i en kommune, der var opmærksom på, at en pige var flygtet fra sit hjem, fordi hun blev udsat for æresrelateret vold i hjemmet. Socialrådgiveren sagde til pigen, at hun godt kunne forstå forældrenes handlinger – pigen var blevet for dansk. Og hun har hørt, hvordan en anden socialrådgiver, der var ven af en familie, hvor datteren var flygtet hjemmefra, brugte sin stilling til at slå datteren op i systemet. Derefter skrev socialrådgiveren til datteren, at hun vidste, hvor datteren var, og at hun skulle komme hjem. Eksemplerne kommer fra Anita Johnson, der er direktør for RED Center. Hun fortæller historierne som led i den verserende og politisk sprængfarlige debat om »infiltrering« af det danske samfund. Hvert år får centeret mod æresrelaterede konflikter omkring 1.600 henvendelser fra unge mennesker. RED Center hjælper ofre for æresmotiveret vold og kontrol gennem krisecentre, safehouses, rådgivning og lignende. Det er ikke alle 1.600 henvendelser, der er lige voldsomme. Men de handler alle om at blive »klemt« af enten vold eller kontrol i en æresrelateret kontekst. Derfor må Anita Johnson siges at være en af dem, der har allermest konkret erfaring med, hvordan negativ social kontrol kan udforme sig. Og hvordan det kan optræde blandt mennesker i betroede stillinger. Der er også eksempler på, at veluddannede borgere af anden etnisk herkomst bidrager til det, Anita Johnson kalder en »modkultur«. »Vi havde en kvinde herinde, og begge hendes forældre var læger. Den ene af hendes forældre ville gerne have, at hun blev tjekket for mødomsbrud. Det er jo ikke misbrug af deres stilling, fordi det er deres egen datter. Men jeg kan godt blive bekymret for, hvordan de vil opføre sig over for en, der ikke er deres datter,« siger Anita Johnson. Svenske erfaringer Debatten startede, da Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, holdt en omdiskuteret tale fra Folketingets talerstol. Fra talerstolen sagde Frederik Vad, at han var nået til en »tredje erkendelse« om integration. Erkendelse lød på, at det ikke er nok, at man har arbejde, uddannelse, en pletfri straffeattest og turpas til foreningslivet, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave samfundet. Som dokumentation havde han to svenske rapporter, der viste, at kriminelle i Sverige gjorde brug af såkaldte muliggørere – personer, der misbruger deres ansættelse til at hjælpe kriminelle netværk. Det viste sig dog efterfølgende, at rapporterne ikke viste det, som ordføreren påstod, nemlig at der var en sammenhæng mellem etnicitet og muliggørere. Forskerne bag rapporten undsagde i hvert fald brugen af rapporten i den kontekst. Men Frederik Vad fremhævede også flere eksempler fra Danmark. »Vi hører om en politibetjent, der ringer til et krisecenter og presser lederen af krisecenteret for at få et navn på en konkret kvinde, der er på det center; en socialrådgiver, som dropper bestemte børnesager; en familiebehandler i en dansk ngo, som i stedet for at hjælpe børn ud af social kontrol bidrager til, at en forælder kan kidnappe sine børn og sende dem på genopdragelsesrejse,« sagde Frederik Vad fra talerstolen. Eksemplerne har Frederik Vad hørt fra netop Anita Johnson. Siden er både han og Anita Johnson blevet kritiseret for udelukkende at henvise til anekdotiske eksempler frem for mere håndfaste undersøgelser eller forskning. »Jeg bliver lidt irriteret og provokeret over, at man siger, at det er anekdoter. Jeg synes efterhånden, at der har været rigtig mange fagpersoner fremme og sige noget om det her,« siger Anita Johnson. Hun henviser til, at der i løbet af de seneste uger har været flere fagfolk i danske medier, der allesammen har fremført varianter af den samme pointe: Dokumentationen er svag, og der foreligger ikke nogen grundige undersøgelser på området, men de har med deres egne øjne set eksempler på medarbejdere, der på grund af deres kulturelle baggrund misbruger deres stilling. Manglende forskning En af de fagfolk, der har været fremme i medierne, er Sofie Danneskiold-Samsøe, der er antropolog og underviser på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. »Der, hvor jeg underviser, kan der være studerende, der siger, at de ikke kommer til at anbringe børn fra muslimske familier, fordi det strider imod deres værdier, hvor familien skal holde sammen. De siger, at de ikke vil ødelægge familien ved at anbringe børn. Det er jo at misbruge sit erhverv,« sagde Sofie Danneskiold-Samsøe til Politiken. Hun henviste til, at man faktuelt kan se, at der skal mange flere underretninger til, før børn med etnisk minoritetsbaggrund anbringes. Også Anders Winnerskjold, Socialdemokratisk byrådsmedlem og rådmand i Aarhus Kommune, har sagt, at han kan genkende problemet. »Kort pip fra virkeligheden om aktuel integrationsdebat, som Frederik Vad har rejst. I Aarhus, hvor jeg er rådmand, har vi måttet sige farvel til medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de har delt sagsoplysninger, som ikke må deles,« skrev Winnerskjold på det sociale medie X. Både Winnerskjold og Danneskiold-Samsøe har kritiseret manglen på forskning på området. Modborgerskab og modkultur Det er vigtigt for Anita Johnson at tilføje, at det selvfølgelig ikke er alle med muslimsk baggrund, der udgør et problem. »Vi har dygtige, dygtige muslimske fagpersoner ansat i center mod ærekrænkelser, for eksempel,« siger Anita Johnson. Af den grund efterlyser Anita Johnson også en mere nuanceret og mindre polariseret debat. »Vi skal finde ud af, hvordan vi undgår unødvendig mistænkeliggørelse, samtidig med at vi tør tage en nuanceret debat om den modborgerskab og modkultur, der findes nogle steder i Danmark,« siger Anita Johnson. I de seneste uger er Anita Johnson blevet brugt af folk på begge sider af debatten. Frederik Vad har fremhævet hendes eksempler, mens Frederik Vads kritikere har fremhævet, at Anita Johnson flere steder har sagt, at eksemplerne er sjældne, og at hun ikke kender til problemets omfang. Egentlig synes Anita Johnson, at begge sider af debatten er med til at polarisere mere, end hvad godt er. »Men i virkeligheden synes jeg også, at det er ligegyldigt, om det er et mindre problem, eller det er et stort problem. Det duer jo ikke, hvis vi ikke kan stole på, at ære- og skambegreber ikke kommer til at fylde i en velfærdsprofession,« siger Anita Johnson. Også Anita Johnson efterlyser forskning – hvis det da er muligt at forske i. Og indtil da efterlyser hun, at man lytter til fagpersoner på området. »Vi bliver nødt til at kunne tale om det her, uden at det skal være så tabubelagt. Ingen gider deltage og dele ud af deres erfaringer, hvis de bliver kaldt racister.« https://www.berlingske.dk/politik/hendes-fortaellinger-er-blevet-brugt-i-ophedet-debat-om-udlaendinge-og